Annonce

Annonce

Mejetærsker høster vårbyg

Med de senere års vejrekstremer gælder det om at sprede risikoen med både vintersæd, vårsæd, bælgsæd og kløvergræs i markplanen. Blandinger af kornarter og bælgsæd bidrager også til robustheden i sædskiftet og øger samtidig udbyttet. Arter med dybe rødder kan også med fordel tænkes ind i markplanen Arkivfoto: ØL

Robuste sædskifter er vigtigere end nogensinde

FAGLIGT TALT: Erfaringer fra 2022 og 2023 og andre år tilsiger et varieret sædskifte med fokus på mange forskellige afgrøder. Det kræver robuste sædskifter med stor variation i afgrødevalget.

I 2023 har vi vejrmæssigt været udsat for lidt af hvert. Først et vådt forår med besværlig og langstrakt såning, så en lang periode med tørke efterfulgt af en periode med vådt og ustadigt høstvejr. Og det er den slags vejr, der er det nye normale. Længere perioder med den samme slags vejr.

Det betyder, at der både er større risiko for meget vådt vejr og længere perioder med tørke.

I 2022 var der gode betingelser for vårsæd med tidlig såning i foråret med en lang tørkeperiode efterfulgt af nedbør på de rigtige tidspunkter i løbet af sommeren og derefter en lang periode med tørt vejr i august - perfekt til en billig og nem høst.

I 2023 var det omvendt besværlige forhold til såning af vårsæd og derefter en lang periode med tørke, der betyder lavt udbytte, grønskud og nu en besværlig høst med mange regnvejrsdage.

Til gengæld har vi i 2023, i modsætning til 2022, haft et nogenlunde år til vintersæd. Samtidig har kløvergræs indhentet en del af det tabte med meget nedbør i juli, og 2023 har været noget nær perfekt for majs med mange solskinstimer i maj/juni og nedbør i juli/august.

Erfaringer fra 2022 og 2023 og andre år tilsiger et varieret sædskifte med fokus på mange forskellige afgrøder.

Det kræver robuste sædskifter med stor variation i afgrødevalget. Derfor gælder det om at sprede risikoen med både vintersæd, vårsæd, bælgsæd og kløvergræs i markplanen. Blandinger af kornarter og bælgsæd bidrager også til robustheden i sædskiftet og øger samtidig udbyttet. Arter med dybe rødder kan også med fordel tænkes ind i markplanen: Det kan være lucerne, cikorie og vinterraps.

Samtidig får plantedække året rundt større betydning både i lange perioder med tørke og vådt vejr. Det kan sikres med mere udbredt brug af efterafgrøder, mellemafgrøder og udlæg i kornmarkerne.

Argumenterne for flere efterafgrøder bliver stadigt flere og tydeligere.

Den nyeste forskning viser, at det er jordens mikroorganismer, herunder svampe og bakterier, der opbygger den humus i jorden, som giver en varig forbedring af jordens frugtbarhed.

Gode efterafgrøder med kraftig rodvækst bidrager til opformering af mikroorganismerne, fordi bakterier og især svampe lever af sukkerstoffer, som udskilles fra planternes rødder.

Som tak for hjælpen øger mikroorganismerne plantetilgængeligheden af forskellige næringsstoffer i jorden.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet